Indenfor en lang række brancher vil man kunne møde arbejde og eller konflikter, hvor en landinspektør vil være til gavn at kontakte. Det er dog ikke alle, som er klar over hvornår og hvordan man bedst muligt for gavn af deres ekspertise. Læs mere her omkring hvad en landinspektør i virkeligheden er.
Vejen til at blive en landinspektør
Uddannelsesforløbet til at blive landinspektør kræver ikke så lidt. Det er en fem årig lang uddannelse efter gymnasiet. Den primære betegnelse for en landinspektør er arbejdet med fysisk planlægning, jura og opmåling. Alt dette er altså en blanding mellem en landskabsinspektør, en ingeniør og en jurist.
Det er en uddannelse, som har specificeret sig indenfor et bestemt område og kan bruges i forbindelse med arbejdet i mange brancher. Deres ekspertise ligger indenfor opmåling og kortlægning af grunde og arealer. Dertil ved de alt indenfor regler og love i forbindelse med eventuel udnyttelse af områderne.
Hyppigste fagområder
Grundet den brede viden, så kan en landinspektør bruges i mange forskellige sammenhænge. Dette er gældende både indenfor den kommunale – og den private sektor. Følgende områder er nogle af dem, hvor de hyppigt bruger deres viden:
- Ekspropriation
- Landbrug
- Lokalplaner
- Opmåling af grunde og arealer.
Ekspropriation er i forbindelse med, at staten erhverver sig et areal. Dette kan eksempelvis være privat ejet. Her vil man kunne søge vejledning og råd hos en landinspektør.
Indenfor landbruget er der opstillede en lang række regler, som man er nødsaget til at tage højde for. Informationen er nemt at finde hos en landinspektør, som kan hjælpe indenfor blandt andet landbrugsloven, naturformål og meget mere.
Derudover kan der opstå misforståelser for både erhvervet og hos privat i forhold til regler for grunde og bygning. Her vil en landinspektør nemt kunne svare på spørgsmål både i forhold til leje og eje aftaler.
En landinspektør er derfor en uundværlig del af samfundet, som bidrager og rådgiver utrolig mange danskere i dag.
